Bhagavad Gita som den er

Bhagavad Gita har en særstilling i den ellers generelt asketisk orienterede hinduisme, fordi Krishnas hovedudsagn til Arjuna er, at han som menneske bør handle i verden. Selv gå i krig mod sine nærmeste, fordi pligten påbyder ham det, men forudsætningen for at handle er, at man ikke gør det for handlingens frugter.

Bhagavadgitaen understreger, at der er flere veje til frelse (moksha). Karma-marg, Jnana-marg og Bhakti-marg. Karma-marg: Handlingens vej hvor man ved at udfylde de forpligtelser, som ens kaste, køn, livsstadium og dharma kræver, men uden at tænke på handlingens konsekvens, kan opnå frelse.